tirsdag den 15. maj 2012

Fra vejkant til kaffestel

Vi har de sidste fire år (mens vi har boet i vores hus) haft en egetræsskænk ved vores spiseafdeling i stuen, og jeg har aldrig brudt mig om den. Den er i samme træsort som vores spisebord (smart!), men når spisebordet alligevel har voksdug på, af hensyn til mindstemenneskerne i huset, så er det ligegyldigt at tingene matchede.

Jeg ønskede mig et fint skab – til mine fine gamle kaffestel.

For halvanden uge siden er der storskrald i vores område, og hvad står der 500-800 meter fra vores hjem nede ved en offentlig vej? Et gammelt smukt (mahogni?) skab LIGE SOM JEG HAVDE ØNSKET MIG! Mens bilerne suser forbi, får vi ”smidt” skabet ind bag i bilen og kører MEGET langsomt det sidste stykke – bagsmækken kan jo ikke lukke!

Skabet var så fint, men den ene fod knækkede desværre, da vi satte skabet på jorden, men det har min kære mand allerede fikset!

Skabet blev slebet og malet (igen ham den kære mand), og jeg har givet det smukt tapet. Hvad synes I? Jeg elsker det! ELSKER!

Beklager den dårlige billedkvalitet - ødelagt iPhone...

13 kommentarer:

  1. Hej Maria
    jeg kunne lige læse på min blog at du skulle have sendt mig en mail. Desværre har jeg ikke fået den, måske du vil prøve igen :-)
    Mvh Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tina
      Tak for din besked - jeg har nu sendt den igen :-)

      Slet
  2. Hej Maria. Hvor var du heldig lige at falde over sådan et fint skab, og heldigt at din mand er fiks på fingrene :-) Det ser skide godt ud med det smukke tapet på. God dag!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Pia - han fik også en ekstra krammer den gode Frank efter fundet :-)

      Slet
  3. Vildt godt resultat! Hvorfor falder jeg aldrig lige over den slags?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette - og velkommen til!

      Jeg er også rigtig glad for resultatet, og kan stadig ikke begribe, at vi var så heldige at findet det!

      God weekend :-)

      Slet
  4. Wauw Maria sikke et flot resultat!
    Jeg sværmer også for de gamle møbler, lige nu er jeg til de afsyrede af slagsen, måske jeg maler dem én dag, hvem ved :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak - jeg er også bare så glad for det og føler mig meget heldig over fundet :-)

      God weekend og pinse til dig og dine!

      Slet
  5. Øj, det var noget af et fund - hvor er det bare blevet smukt!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Betine - betyder lidt ekstra når "tapet-mesteren" roser det :-))
      Men jeg er virkelig også glad for det!

      Slet
  6. Sikke dog et fantastisk fund og hvor er det bare blevet smukt!
    Mon du har tapet du vil bytte med? ;-)

    Kærlige hilsner, Louise

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Louise
      Velkommen til og tak for de søde ord :-)

      Jeg har ikke meget tapet jeg ikke skal bruge til et eller andet, men jeg har da lidt, men kun af én meter.

      Har du meget?

      Kh. Maria

      Slet
    2. Hej Maria!
      Måtte lige beundre dit smukke fund igen og så så lige at du havde svaret ;-)
      Jeg har lidt forskelligt, pt mest fra Ferm Living - hvis du kunne være interesseret i et byt' kan du sende mig en mail på frktingeltangel@gmail.com

      God søndag :-)

      Kærlige hilsner, Louise

      Slet