Viser opslag med etiketten slange. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten slange. Vis alle opslag

tirsdag den 12. marts 2013

Slanger er det værste jeg ved

Uden sammenligning må slanger være noget af det værste jeg ved... Jeg synes de er så forfærdelige, at jeg end ikke kan kigge på en slange i en bog - til mine børns store fornøjelse, da de simpelthen ikke kan forstå, at jeg kan være så bange for dem. Det er jo bare slanger.

Kan ikke beskrive, hvad det er, men deres ledløse krop og uhyggelige besvægelser og ansigt - nej tak! Ål er virkelig også ulækre. Og regnorme må også gerne blive i jorden...

Har du nogen seriøse fobier?

Når det så er sagt, så har jeg nu i alt syet fire lange slanger - til at lege med... Dem kan jeg godt lige overkomme - og lave ud af fri fantasi (ikke noget med at kigge i bøger for at blive inspireret :o))

Den seneste har jeg lavet til Rasmus, da han efterhånden følte sig NOGET forbigået på slangefronten. Han fik til gengæld også den længste af slagsen - på hele 260 CENTIMETER! Det gør jeg så aldrig igen - det tager temmelige lang tid at putte fyld i så lang en slange, men den blev altså rigtig fin, synes jeg, og han er glad for den, og stolt over at han har fået den længste slange!









tirsdag den 6. november 2012

Se min kjole

For noget tid siden var jeg så heldig at vinde min første give away, som du kan læse om her. Den smukke kjole er endnu smukkere i virkeligheden, og den blev gemt til en ganske særlig lejlighed - min fætters smukke datters barnedåb, den lille Signe. Faktisk valgte jeg jo kjolen i str. 4 år, så hun kunne bruge den til næste år, men den passer hende perfekt allerede nu.

Alberte på 3 år er en bestemt lille dame, og det dér med billeder er altså, når det behager damen, så dette var, hvad der lykkedes at skyde fra kirkegården efter dåben :-)

Hvis du står og mangler en kjole til lillepigen af ekstraordinær lækker kvalitet, kan jeg kun give mine bedste anbefalinger til Eva, som er indehaver af Rarebird - hun er virkelig dygtig.

Udover et par skønne håndsyede futter fra And & Sø, havde jeg lavet en slange med navn (i nakken) samt et lille sætterhus til Signe. Synes huset blev så fint med billeder fra et par gamle Bambi bøger fra Disneys bogklub.