Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten syning. Vis alle opslag

søndag den 11. november 2012

Andemad

Som nogen var gjort mig opmærksom på op til flere gange, har jeg holdt pause fra bloggen lææææææænge, men er nu gudskelov igang igen :-)

Pausen fra bloggen betyder dog ikke, at jeg ikke har haft gang i nogen kreative sysler - tværtimod. Jeg fik for noget tid siden fat i Børnenes Idebog, fordi jeg var fuldstændig skudt i 70'ernes soveænder, så nu skulle det være.

Den første jeg syede var til min søsters lille Magne, men har lavet lidt ændringer undervejs, da jeg synes at næbet blev lidt dumt og tykt.

Så har jeg syet en i en byttehandel med nogle reoler til vores skur (haha) og så har børnene fået en hver. Den orange og lilla fik en lille ændring - den har fået arme, da den var til en lille størrelse, som skulle have lidt ekstra nusse muligheder :-)



torsdag den 8. november 2012

Novra for Laura

I dag skulle jeg møde Laura for første gang. Den smukkeste lille mørkhårede pige på bare 3 uger lige præcis i dag.

Babyer er skønne, dufter dejligt og har de lækreste små gryntelyde, men vi har to børn i forvejen, og de er også skønne med deres helt egen duft, dog med en lidt anderledes lyd end da de var bare 3 uger gamle – lige som om de er lidt mere insisterende nu….

Mødet med den lille nye Laura fik mig til at tænke tilbage på min barsel med Alberte tilbage i 2009/2010 – jeg var så heldig at komme i den skønneste mødregruppe, og to af pigerne og deres familier ser jeg den dag i dag – ja faktisk var jeg så heldig at komme i mødregruppe med Lauras mor, Mette, tilbage i 2009.

Jeg føler den dag i dag, at vi står i evig gæld til Mette. Frank og jeg blev gift i august 2010, og besluttede helt fra start, at vi skulle holde en voksenfest, som ikke var for børn, heller ikke vores egne, som dengang var bare 3 og 1 år. Vi var dog noget på herrens mark, for hvem skal passe ens børn, når alle dem, man ville overlade dem til, er inviteret med til bryllup?

Jeg tog mod til mig og ca. 7 måneder før brylluppet, spurgte jeg Mette, om hun mon ville passe børnene – nu kendte hun jo Alberte fra vores hyggelige dage i mødregruppen, og Rasmus kunne hun jo komme til at kende :o)

Mette sagde minsandten ja – og selvom hun sagde, at jeg ikke behøvede være evig taknemmelig, ja, så er jeg det endnu. Synes det var så stort af hende og børnene var i de tryggeste hænder, imens vi nød vores livs dag sammen.

Så Mette, den her er til dig – TAK igen og igen og igen!

I dagens anledning havde jeg købt en lille fin Danefæ body til Laura, og så havde jeg syet min første patchwork bold af femkanter – I HÅNDEN! Synes den er blevet fin, men om den kan holde til at blive leget med – ja det vil tiden vise. Jeg fik inspiration til bolden henne hos Pralerier.

 

 

 




 

tirsdag den 6. november 2012

Se min kjole

For noget tid siden var jeg så heldig at vinde min første give away, som du kan læse om her. Den smukke kjole er endnu smukkere i virkeligheden, og den blev gemt til en ganske særlig lejlighed - min fætters smukke datters barnedåb, den lille Signe. Faktisk valgte jeg jo kjolen i str. 4 år, så hun kunne bruge den til næste år, men den passer hende perfekt allerede nu.

Alberte på 3 år er en bestemt lille dame, og det dér med billeder er altså, når det behager damen, så dette var, hvad der lykkedes at skyde fra kirkegården efter dåben :-)

Hvis du står og mangler en kjole til lillepigen af ekstraordinær lækker kvalitet, kan jeg kun give mine bedste anbefalinger til Eva, som er indehaver af Rarebird - hun er virkelig dygtig.

Udover et par skønne håndsyede futter fra And & Sø, havde jeg lavet en slange med navn (i nakken) samt et lille sætterhus til Signe. Synes huset blev så fint med billeder fra et par gamle Bambi bøger fra Disneys bogklub.

 

tirsdag den 24. juli 2012

Jordbærmilkshakes, vand & sol = ren lykke

Endelig er sommeren her (nogle siger for en kort stund), og selvom vi først har ferie om halvanden uge, så skal det nydes for fulde gardiner.

Efter arbejde og børnehave blev vandslangen rullet ud og sat på vores meget populære klovn, og så var det tid til at løbe hurtigt for de små ben :-)

Efter dejlig mad på grillen med Rasmus' nye livret - kylling på spyd - var det tid til lidt hjemmelavet milkshake. Jordbær - vanilleis - yoghurt. En herlig smag af sommer!
 
Igår var forøvrigt debut for en af de første kreationer jeg lavede til Alberte for noget tid siden - nederdel syet af gammelt betræk. Behøver jeg at sige, at jeg synes den passer formidabelt med de orange kløvere fra Holly's?
 
 

tirsdag den 17. juli 2012

I did it - kjole til Bertefisen

Ved ikke om det var stoffet, der gjorde udslaget, eller jeg bare længe har haft en drøm om selv at sy noget børnetøj.. Men nu skulle det i hvert fald være.

 

Stoffet nåede dog at bo hos os et par måneder, førend jeg fik taget mig sammen og turde klippe i det :-)

Var blevet anbefalet at sy efter Onions 20022 mønster, og det var faktisk temmelig "nemt", da jeg først havde fået tegnet mønsteret af, klippet stof og fattet vejledningen!

Jeg valgte at sy kantbånd på efter Marapyttas vejledning - men det var godt nok ikke liiiiiiige så nemt, som det så ud til - og vrangen er ikke bestået! Båndet kunne dårligt nå derom, men det må jeg lige øve mig på.

Må lige have taget et billede af prinsessen i mors kreation!

Psssst.....fik jeg sagt, at jeg er stolt?

 

torsdag den 7. juni 2012

Jeg ku godt....!

Jeg har noget tid været forelsket i Betines super fine iPhone soveposer - den seneste hun har lavet kan ses lige her

Betine tilbød at sy for mig, men da jeg efterhånden har fået mig en fin lille vintage stofsamling, synes jeg måske selv jeg burde...

Men hvordan? Den ser lidt indviklet ud, da man ikke kan se nogen sammensyninger skjult med kantbånd eller lignende. Jeg har tænkt og funderet. Mandag kommer jeg hjem og deler mine funderinger med min mand, for jeg kan simpelthen ikke knække koden.

"Hent Rasmus' blå hue"

Og lige dér foran mig lå opskriften, og min kære hr. Mand fik forklaret mig det 120 gange ca. (meget komisk egentlig), og efter et restaurantbesøg og putning af mindstefolket, ja så var den første syet!

OG JEG VAR STOLT og er det stadig :-)

Har fået blod på tanden, og har syet en til min lillesøster. Desværre brugte jeg denne gang rigtig pladevat, som er tykkere end det første jeg brugte, sådan noget thermo noget, så den er lidt for lille til hendes iPhone 3 - men jeg laver bare en ny, for nu kan jeg jo!!!

Tak Betine fordi du fik mig inspireret!

 

Og så lige et kig ude i haven - kom tilbage sommer!!!