Viser opslag med etiketten venner. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten venner. Vis alle opslag

lørdag den 14. juli 2012

Hindbærsnitte i forklædning

Idag har vi haft dejligt besøg af min barndoms/skoleveninde Betina, hendes mand og søn. Og se lige den "blomst" jeg blev begavet med!!! Så fin skål - som matcher det fine fad, jeg fik af lillesøster Pia for noget tid siden :-)

Vi hyggede med byg-selv club sandwich fra grillen, og bagefter viste Vorherre sig fra sin pæne side med tørvejr og lunt vejr, så kaffen kunne indtages på terrassen. Så ligner det sommer. Ligner....
 
I formiddags havde jeg så min hindbærsnitte debut, men da jeg ikke er så vild med at rulle dej ud i en bestemt størrelse, ja så besluttede jeg mig altså for runde og hjerteformede snitter. Synes selv de blev vellykkede og smagte samtidig dejligt - og hvem kan stå for de pastelfarvede kugler på toppen?


Da vores gæster var kørt hjem, skulle Rasmus lige vise, hvor dygtig han er til at kravle i æbletræet... Han glemte tilsyneladende bare, at han ikke kunne komme ned igen :-) Moaaaaaar...
Alberte så til med fast grund under fødderne - er det kun mig, der kan spore spilopper i hendes øjne?

God weekend - det der er tilbage af den!

 

fredag den 18. maj 2012

Duften af fresier

Elsker de her ekstra fridage!

Specielt når de bliver tilbragt med dejlige venner, som man desværre ser alt for sjældent (og det skal vi have gjort noget ved!)

De havde en smuk zinkpotte med de mest fantastiske blomster med til mig - med velduftende fresier.

Elsker smukke blomster - og specielt når de dufter i hele stuen, ren lykke!

Havde bagt min gode brownie med lidt flødeskum på toppen - puha den ligger tungt i mavsen.... :-)

God weekend derude!