tirsdag den 17. juli 2012

I did it - kjole til Bertefisen

Ved ikke om det var stoffet, der gjorde udslaget, eller jeg bare længe har haft en drøm om selv at sy noget børnetøj.. Men nu skulle det i hvert fald være.

 

Stoffet nåede dog at bo hos os et par måneder, førend jeg fik taget mig sammen og turde klippe i det :-)

Var blevet anbefalet at sy efter Onions 20022 mønster, og det var faktisk temmelig "nemt", da jeg først havde fået tegnet mønsteret af, klippet stof og fattet vejledningen!

Jeg valgte at sy kantbånd på efter Marapyttas vejledning - men det var godt nok ikke liiiiiiige så nemt, som det så ud til - og vrangen er ikke bestået! Båndet kunne dårligt nå derom, men det må jeg lige øve mig på.

Må lige have taget et billede af prinsessen i mors kreation!

Psssst.....fik jeg sagt, at jeg er stolt?

 

11 kommentarer:

  1. Hvor er den fed - kan godt forstå du er stolt.

    Kh Gitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Gitte :)
      Jeg er i hvert fald begyndt på endnu én, så helt afskrækket er jeg ikke.
      Ha en dejlig dag!
      Kh. Maria

      Slet
  2. Hvor er den blevet fin Maria - du kan uden tvivl være stolt af dig selv...
    Og hov legehuset - hvor er det da bare fint... elsker den gule farve.. smukt..

    KH Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak Anita :)
      Ja, legehuset er faktisk rigtig fint (når jeg selv skal sige det....) Måske jeg snart skal lave et legehus-indlæg, for det er efterhånden ved at være, som jeg godt kunne tænke mig det :)
      Ha en god dag!
      KH. Maria

      Slet
  3. Hold nu op den er fin! Den kan da kun være et hit hos hende Alberte! :o)
    Dejlig blog i øvrigt! Kh. Liv

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak for de pæne ord Liv - jeg må vist også straks ind og lure hos dig :)
      Ha en god dag! Kh. Maria

      Slet
  4. Den er superflot den kjole- fedt stof :-) Forstår ikke helt at du ikke kunne få kantebåndet om på bagsiden til at nå- for hvis man læser Marapyttas anvisning starter man jo med at sy det fast på bagsiden? :-)
    Fedt navn til bloggen iøvrigt!

    SvarSlet
  5. Hej Ellen Kathrine og velkommen herind :)

    Tak for de søde ord :)

    Jeg har nok vrøvlet lidt. Jeg syede det først fast på bagsiden, og fik det så vendt om på forsiden, hvor jeg skulle sy det fast. Jeg ville gerne have haft, at syningen lagde sig på kantebåndet på bagsiden, men det kom ikke til at passe sammen - lyder det vrøvlet? På bagsiden er det meste af det syet i stoffet...

    Og nu skal jeg ind og lure hos dig kan jeg se!

    Kh. Maria

    SvarSlet
  6. Velbekomme- og velkommen hos mig også:-) Hvordan meldte du dig som fast læser når det nu ikke virker pt? Mht kantebåndet- så lærte Marapytta mig at det skulle stryges fladt inden det syes på fra bagsiden med 1 cm sømrum- og derefter strammes godt til rundt om kanten-og så skulle man sy det på med 1 cm sømrum- så ligger syningen lige 1 mm fra ombukket på bagsiden- men på kantebåndet. Svært at forklare- men nemt i hendes systue- ikke så nemt derhjemme:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tilføjede dig via Blogger.com, der kan man vælge at tilføje sig som fast læser samtidig :)
      Tak for hjælpen med kantebåndet - jeg tror jeg forstår, hvad du mener. Jeg skal altså folde båndet helt ud og stryge det?
      Mht. 1 cm. sømrum - skal jeg ikke bare sy direkte i folden og lægge stoffet til kanten? Er det 1 cm?

      Slet
  7. Jeg tror det med at stryge folden væk handler om at man så bedre kan tilpasse det stoffet- og ikke lader sig styre af at det er forstrøget.. og så kan du også selv klippe kantebånd af strimler i fine farver:-)

    SvarSlet